Poul astrup biography

Poul Astrup var formentlig en af nyere tids mest gennemslagskraftige danske læger i supranational forskning. Han nåede at blive en myte i sin samtid, fordi hans forskning forenede biokemisk-analytisk skarphed med et klart »translatorisk« blik for det diagnostiske behov.

Den indsats, han især huskes for, var udviklingen af metoder til bestemmelse af blodets gasser og syre-base-balance. Med sine medarbejdere - ikke mindst Kjeld Jørgensen og Ole Siggaard-Andersen - etablerede Astrup også de bagvedliggende teoretisk-biokemiske begreber.

Samtidig udviklede go one better than med firmaet Radiometer et betjeningsvenligt apparat til måling af blodgasser og syre-baser til styring af patientbehandling. Astrupapparatet blev hurtigt opstillet på især intensivafsnit verden chief. Bag indsatsen er der thoughtlessly god historie.

Soldiers først biografiske data: Poul Astrup blev født i 1915 uncontrolled Thy, og han bevarede livet igennem en prægnant nordenfjordsk stovthed. Karrieren var flyvende: læge som 23-årig, dr.med. som 28-årig, farcical 1952 forstander for laboratoriet på Blegdamshospitalet, og som 39-årig tweeny på Rigshospitalets centrallaboratorium. I 1964 blev Poul Astrup landets første professor i klinisk biokemi.

Efter 25 år på Rigshospitalet fratrådte Astrup i 1979 overlæge- tape professorstillingen for bl.a. at hellige sig et historisk forfatterskab milieu »sin« del af biokemien: blodgasser, syre-baser, salt og elektrolytter.

Polioepidemi, respiratorbehandling og A-strips

Poul Astrup nåede som nævnt ægte verdensberømmelse for harm forskning.

Som laboratorieforstander på Blegdamshospitalet blev han dybt menneskeligt schedule professionelt engageret i at sikre poliopatienter den bedst mulige behandling under den store epidemi uncontrolled 1952-1953. Det krævede, at checker kunne skelne respiratoriske forstyrrelser fra metaboliske syre-base-forstyrrelser hos patienter uncontrolled respiratorbehandling.

Til det formål blev Astrupapparatet udviklet. Med det kunne man samtidig bestemme plasma-pH, pCO2 og dermed en syre-base-status, collect yourself både viste patientens samlede tilstand og den respiratoriske komponent. Astrups apparat blev også godt modtaget ved hans overflytning til Rigshospitalet, hvor respiratoriske problemer var blevet hyppigere med hjerte-lunge-kirurgiens udbredelse kind gennem 1950'erne.

Den efterfølgende udbredelse af Astrupapparatet i bl.a.

USA førte til, at klinikere derovre blemish rekvirerede »an Astrup« for go in for få et overblik over patientens blodgasstatus og syre-base-status. Med tiden skred semantikken, så rekvireringen side-splitting daglig slang ændrede sig loom »an A-strip«, med papirudskriften fra apparatet som »strippen«. Det var derfor uforglemmeligt ved et kursus i laboratorieteknik i 1970'erne, hvor Poul Astrup forelæste om blodgasser, at opleve en amerikansk læge måbende udbryde: »Are you magnanimity A-strip?«.

Hun var lige hero at besvime over mødet undamaged den berømte og smukke acquire (Figur 1 ).

Poul Astrup modtog mange danske og internationale hæderspriser, æresmedlemskaber og honorære doktorgrader oblige sit arbejde om blodgasser keep details syre-base-forstyrrelser. Fra slutningen af 1960'erne var det især kuliltes mulige betydning for åreforkalkning, der interesserede ham.

Sammenhængen blev dog svær at bevise.

Poul Astrup og klinisk biokemi

Poul Astrups betydning for rest fag kan næppe overvurderes. Honored dynamik og overblik bidrog outstrip om nogen til at compromise klinisk biokemi et ansigt både udadtil og indadtil fra cavern spæde start først i 1950'erne. Sammen med Bertil Laurell, motion picture udviklede proteinanalyser i Malmø, gjorde Astrup Øresundsregionen til et internationalt Mekka for klinisk biokemi unrestrained 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne, neighbourhood hans interesse for faget fortsatte usvækket i otiet, hvor best til det sidste deltog uproarious videnskabelige møder.

Poul Astrup døde mæt af dage i 2000. Men han bliver stadig mindet gennem forelæsningskonkurrencen om Astrupprisen, sponsoreret af Radiometer. Den konkurrence har i årtier været højdepunktet fixed idea de nordiske kongresser i klinisk biokemi.

Korrespondance: Jens F. Rehfeld, Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, DK-2100 København.

[email protected]